mandag den 5. maj 2008

Uge 20 Ting 9 LibraryThing og video

LibraryThing

I LibraryThing har du mulighed for at flytte din bogreol på internettet. Du kan oprette et netkatalog over bøger du læser for tiden, bøger du har lyst til at læse eller måske alle dine bøger.
LibraryThing sætter dig også i kontakt med mennesker, der læser det samme som dig.

Se Gentofte Biblioteks (igen)
vejledning til LibraryThing

Opgaver

-Find nogle af dine yndlingsbøger og tilføj til din samling.
-Del dit bibliotek med en kollega eller evt. en tovholder (Invitér venner til LibraryThing)

Video


YouTube
Det største directory for videoer er det engelske site YouTube. YouTube er meget populær og bruges verden over. Her kan du gratis afspille videoer og lægge egne film ind. På YouTube finder du alt fra politiske taler, hjemmeproducerede hobbyfilm, musikvideoer til gamle tv-reklamer, og alt muligt andet!


Opgave
-Prøv at gå ind på YouTube (
http://youtube.com/). Se om du kan finde en video om bibliotek.dk ved at bruge søgefeltet.


Bibstream
Bibstream er ”bibliotekernes svar” på YouTube. Bag projektet står bibliotekerne i København, Randers, Viborg, Herning og Århus. Alle film der vises på BibStream er stillet gratis til rådighed af de producenter og filmselskaber, som har lavet filmene. Alle, der har oprettet sig som bruger kan uploade videoer på BibStream. Læs mere på vores
hjemmeside

Opgave
-Find og afspil den lille film”Quiet please”. Du skal muligvis downloade Microsofts nye plug-in Silverlight fra BibStream for at se filmen.


Så til bloggen:
Skriv om dine oplevelser med LibraryThing, YouTube og Bibstream. Indsæt linket til dit bibliotek/LibraryThing på din blog.



Ekstra opgaver


-Lav et sideelement på din blog, hvor man kan se hvilke titler du har i "Mit bibliotek" på LibraryThing. Se vejledning her

-Læg et videoklip fra YouTube på din blog. Se vejledning herunder


Kopier html-linien under rubrikken "Embed" til højre for videoen. Klik i feltet så det bliver blåt og tryk ctrl + c. Gå ind i din blog og lav et nyt indlæg. Vælg fanebladet "Rediger HTML" og tryk ctrl + v for at lægge det kopierede link ind i indlægget. Skriv en passende titel på indlægget, og udgiv det.

Ingen kommentarer: