torsdag den 3. april 2008

Uge 16 Bibliotekernes Netmusik

Ting 6 Bibliotekernes netmusik

Til denne uges 23ting skal du bruge din mp3 afspiller samt en computer i internt studierum (der bliver kamp om pladserne så har du PC hjemme er det selvfølgelig også en mulighed).
Afspilleren skal som bekendt afhentes hos BIJE. Opgaven kan ikke løses uden afspilleren.

Opgaven (opgaverne) i denne uge går i al sin enkelthed ud på, at få din mp3 afspiller til at fungere, samt at få lagt noget musik på den fra Bibliotekernes Netmusik.

Hvad er det nu lige Bibliotekernes Netmusik er for en størrelse - en kort forklaring fra Bibliotekernes Netmusik:

netmusik.dk - dit musikbibliotek på nettet
netmusik.dk er verdens første service og største med downlån af musik. En nemmere måde at låne og lytte til musik på.
Med netmusik.dk giver dit bibliotek dig adgang til over 1 million musiknumre, og der kommer hele tiden nye numre til. Musikken kan downloades direkte til din pc som lån – ganske gratis.
netmusik.dk er en biblioteksservice fra danske biblioteker til danske biblioteksbrugere. Servicen er en abonnementsservice, som dit bibliotek tilmelder sig. Herefter har alle registrerede biblioteksbrugere i bibliotekets hjemkommune adgang til netmusik.dk.
netmusik.dk er din mulighed for netbaseret musiklån. Musikudlånet er blevet en del af dit biblioteks net-service. Du kan downloade musikken til din egen pc - døgnet rundt, alle ugens dage.

Ugens 23ting går ud på at downloade musik fra netmusik.dk og gemme den på din mp3 afspiller

Inden du kan begynde at bruge din nye mp3 afspiller skal du have installeret noget software på PC'en (OBS: Softwaren kan allerede være installeret). Du kan se på skrivebordet om der bl.a. ligger et ikon med titlen "ZEN V Series Media Explorer"). Softwaren følger med i æsken sammen med en brugsanvisning. Vi anbefaler at du læser denne brugsanvisning.

Sådan gør du:

Installation af software til mp3 afspilleren:
Følg den fremragende vejledning fra Gentofte Bibliotek:
http://www.genbib.dk/files/Ting_4.pdf

Download af netmusik:
Link fra Skive Biblioteks hjemmeside: http://www.skivebibliotek.dk/sw26407.asp


Igen en rigtig god vejledning fra Gentofte Bibliotek (du erstatter selvfølgelig byen Gentofte med Skive :-)):
http://www.genbib.dk/files/ting_2.pdf

Vejledningerne ligger også som print i en "23ting" mappe på en hylde ved vinduet i internt studierum.


Så er det igen tid til at blogge:
Er du blevet fortrolig med din mp3 afspiller? Var det svært at finde ud af? Har du fået lagt noget af din egen musik på? Hvad downloadede du fra Bibliotekernes Netmusik? Har du lagt andet på din afspiller end musik?


Lille videovejledning til Creative zen v+ ca. 7 min.

Ingen kommentarer: